• Forsiden
  • Om eXtrem Maraton 2010
  • Sidste nyt
  • Bjergspurt
  • Stræktider dag 1
  • Stræktider dag 2
  • Billeder (Martin Paldan)
  • Billeder (Michael KS)
  • Resultater
  • Program
  • Regler
  • Udstyr
  • Præmier
  • Stævneplads og transport
  • Tilmeldte hold
  • Tips og træning
  • Fortræning
  • Opslagstavle
  • FAQ
  • - - Arkiv - -

FAQ - Ofte stillede spørgsmål - eXtrem maraton

 

Nedenfor ses spørgsmål og svar på en række ofte stillede spørgsmål.

Har du yderligere spørgsmål vedrørende regler, løbet eller banen så brug vores opslagstavle.

  • Nu hvor løbet har ændret navn fra først Fjällräven Extreme Marathon (F.E.M), siden til CoastZone eXtrem maraton og nu til eXtrem maraton, ændrer løbet sig så også vedr. indhold, opbygning mv.? Nej, løbet vil være en fortsættelse af de gamle F.E.M løb.
  • Kan et survivalblanket/redningsfolie godkendes som liggeunderlag? Nej, det er for tyndt.
  • Må man gerne løbe i den langærmede overdel man skal medbringe, eksempelvis løbe i en svedundertrøje? Ja, det må man gerne - men der er en risiko for at komme til at fryse gevaldigt, hvis du ikke har noget tørt at tage på efter målgang i Night Campen.
  • Skal man medbringe kortlomme til kortet eller bliver det udleveret? Kortene udleveres i svejsede vandtætte plastlommer, men pas på kortlommen kan ikke holde til alt.
  • Er det muligt at få opbevaret en taske og bilnøgler i nærheden målområdet under løbet? Ja, vi kan opbevare en taske i et ikke aflåst telt. Opbevaring er på deltagernes eget ansvar! Vær opmærksom på, at vi ikke vil opbevare personlige ejendele, så som smykker og ure, separat. Vi opbevarer gerne bilnøgler, og dem vil vi opbevare aflåst.
  • Er der mulighed for bad efter løbet? Ja, vi er jo i søhøjlandet, så mon ikke der vil være lidt ferskvand i umiddelbar nærheden af stævnepladsen - men der vil ikke være mulighed for varmt et brusebad.
  • Skal den obligatoriske vandbeholder kunne indeholde en liter eller er det i orden med 2 flasker af en halv liter? Ja, det er i orden.
  • Mit telt består ikke af et yder- og et indertelt, men kun af ét lag. Det har naturligvis en bund. Er det i orden at benytte det? Ja, det er i orden.
  • Må man benytte en bivuak eller lignede i stedet for et telt? Nej, det skal være et telt med en fast bund. Så et oversejl med en presenning som bund duer heller ikke. Bunden og siderne i teltet skal sidde samme som ét stykke.
  • Kan Newline-løbetøj (eller lignende) anvendes som overtrækstøj, da det er vindafvisende og til dels vandafvisende? Ja, det opfylder kravene.
  • Kan fleece-bukser eller et par lange tights godkendes som overtræksbukser? Nej. Overtræksbukserne skal som minimum være vindafvisende og også gerne vandafvisende.
  • "Plomberes" mobiltelefonen af arrangørerne i en vandtæt pose, eller skal vi være forberedt på at medbringe sådan en sag? Mobiltelefonen plomberes ikke. Det er deltagernes eget ansvar at sikre en vandtæt indpakning.
  • Udleveres der løse postbeskrivelser? Nej, beskrivelser(til indsætning i armholder)af hvor de forskellige poster er placeret (eksempelvis "bakketop", "ø", "grøfteknæk") vil være trykt på bagsiden af kortet.
  • Benyttes der IOF-symboler på postbeskrivelserne? Nej, beskrivelserne vil istedet være skrevet. Beskrivelserne vil være på både dansk og engelsk.
  • Skal man have min. 1 liter vand med hele tiden, eller er det kun ved start eller skal man også have en liter vand tilbage, når man færdig med løbet? Nej, der er ikke krav om at vandbeholderne er fyldte på noget tidspunkt. Det eneste, der er obligatorisk, er, at man har beholdere med til at kunne have 1 liter vand.
  • Er det tilladt at bruge grene, kviste og sten som stænger og pløkker til teltet? Nej, teltet skal kunne stå oprejst kun ved brug af materialer, man selv har medbragt under hele løbet.
  • Er der vand ved overnatningsstedet? Ja
  • Er der grillplads ved overnatningsstedet? Nej, men der vil som altid være brænde til et bål.
  • Gælder o-bukser som overtræksbukser? Nej, de er ikke vindafvisende.
  • Er der nogle krav til omfanget og kvaliteten af kogegrejet? Nej, det eneste krav er, at I skal kunne bringe en halv liter vand i kog ved Night Campen. Og dette skal selvfølgelig være vha. ting I selv har medbragt under hele løbet - dvs. I ikke må indsamle grene og tørre kviste til dette.
  • Vælger man selv, hvor langt man løber på de to etaper, således at hvis man har gode ben den første dag, så kan man vælge at løbe lidt længere inden man overnatter og så skal man ikke løbe så langt på dag 2? Nej, de to etaper er faste. Man kender ikke anden etape før starten går på dag 2, så det er ikke muligt at snuppe noget af denne allerede på førstedagen.
  • Hvornår udleveres kortmaterialet? Kortmaterialet udleveret i startøjeblikket. Kortmaterialer til første etape udleveres, når startskuddet går på dag 1, og kortmaterialet til anden etape udleveresm, når I starter på anden etape.
  • Er det tilladt at bruge 2 bivuak-poser som telt? Nej.
  • Kan det lade sig gøre at ændre løbemakker efter tilmelding? Ja, det kan sagtens lade sig gøre.
  • Kan det lade sig gøre at ændre hold-navn efter tilmelding? Ja, det kan sagtens lade sig gøre.
  • Er det tilladt at løbe med et GPS-ur? Ja, det er tilladt at løbe med uret. Bemærk det kun er tilladt at anvende GPS til navigation i klassen X42GPS.

Senest opdateret (Fredag, 29. januar 2010 12:31)

 

Copyright © 2010 eXtrem maraton.

Webdesign Tirol designed by pc-didi.