• Forsiden
  • Om eXtrem Maraton 2010
  • Sidste nyt
  • Bjergspurt
  • Stræktider dag 1
  • Stræktider dag 2
  • Billeder (Martin Paldan)
  • Billeder (Michael KS)
  • Resultater
  • Program
  • Regler
  • Udstyr
  • Præmier
  • Stævneplads og transport
  • Tilmeldte hold
  • Tips og træning
  • Fortræning
  • Opslagstavle
  • FAQ
  • - - Arkiv - -

Sidste nyt

eXtrem Maraton Nyhedsbrev april

Så er der snart kun en måned til eXtrem Maraton 2010 skydes igang. Banerne er efterhånden ved at være på plads, men vi pusler stadig med nogle små overraskelser til jer. Bl.a. kan vi nævne et ret unik postplacering, som forhåbentligt vil få sin præmiere i eXtrem Maraton sammenhæng.

Tilmeldingerne til årets løb tikker stille og roligt ind. Udviklingen ligner meget det vi har set tidligere år, hvilket betyder at vi rammer lige under 200 hold. Vi har været meget tæt på at komme over de 200 startende hold de seneste 3 år, men det er endnu ikke lykkedes. Derfor er det magiske tal 200+ efterhånden blevet vores mål. Derfor håber vi at I vil være med til at nå målet ved at sprede budskabet rundt til venner, familie, kollegaer, studiekammerater og på forums, hjemmesider eller facebook. Så vi kan få endnu flere i skoven (og vandet).

HIGH5 energisponsor for eXtrem Maraton
Vi er stolte af at kunne fortælle at HIGH5 har netop valgt at gå ind som energisponsor af dette års eXtrem Maraton.

HIGH5 der er et af de største brands inden for energiprodukter i Europa. Og har igennem en årrække udviklet og forfinet deres produkter til at imødekomme de krav sportsfolk idag stiller til deres energiprodukter. Det gælder både i forhold til smag, konsistent, indpakning og selvfølgelig energisammensætningen.

Ud over udviklingen af deres produkter markerer HIGH5 sig også ved at støtte op omkring forskningen indenfor sportsernæring. Senest har de støttet et større forskningsprojekt, der har haft til formål at undersøge hvilken betydning energiindtagets timing har for præstationsevnen i udholdenhedsidræt. Et forsøg man inden for kort tid vil kunne høre om i de danske medier, men som allerede er blevet omtalt i tv2-programmet "Lige på og sport" i den forløbne uge.

I forlængelse af HIGH5's sponsorat har HIGH5 hjulpet til med at sammensætte 3 forskellige energipakker til eXtrem Maraton deltagerne. Pakkerne er sammensat udfra hvilken distance man deltager på og hvilken sluttid man regner med at får.

Pakkerne kan købes igennem Racegear.dk shoppen - du kan se de tre pakker her. Det vil også være muligt at købe HIGH5 produkter på stævnepladsen inden start.

Derudover udlodder HIGH5 en række energipakker til lodtrækning bland de hold der er tilmeldt eXtrem Maraton inden den 1. maj. For at deltage i lodtrækningen skal man have betalt sit tilmeldingsgebyr.

Læs mere om HIGH5 på EnergySports blog.

Brug hjemmeside
Efterhånden som vi nærmer os løbet, vil jeres forberedelser i forhold til det praktisk selvfølgelig intensiveres og der vil sikker dukke nogle spørgsmål op. Her vil vi opfordre jer til at bruge vores opslagstavle eller vores FAQ. Hvis I er heldige er spørgsmålet allerede blevet besvaret. Hvis ikke så smid en besked på "opslagstavlen", så vil vi besvare det så hurtigt som muligt.

Det samme er gældende for hvis du står uden en makker. Den sidste måned inden løbet, vil der altid kommer skader og vi får altid mange henvendelser fra folk der vil høre om vi kender til andre løbere der mangler en makker. Her vil vi opfordre til at bruge "Løber til løber" forummet på løbshjemmesiden.

Flere præmier
Udover HIGH5 kan vi også præsentere Outlandia som præmiesponsor. Outlandia er importør og forhandler af en lang række outdoorprodukter og er gået ind i løbet med et sponsorat af 5 holdpræmier fra PolarPack. Tage et smut omkring deres website og se andre af Outlandia's produkter.

Til sidst vi vi da bare ønske jer alle god træning og husk nu at prikke til jeres veninder og kammerater der endnu ikke er tilmeldt, så de husker at blive tilmeldt.

Vi ses i terrænet

eXtrem Maraton arrangørgruppen v/Team Daredevils
 

Tilmeldingen åbner snart

Tilmeldingen åbner snart

Vi arbejder på højtryk med hjemmesiden og åbner snart for tilmeldingen til 2010-udgaven af eXtrem maraton

Senest opdateret (Torsdag, 21. januar 2010 20:08)

 

Copyright © 2010 eXtrem maraton.

Webdesign Tirol designed by pc-didi.